Landsgeneralforsamling i Nyborg

Dorthe Mehlbye51743s billede

Landsgeneralforsamling i Nyborg

Indkaldelse til:
VIRKSOMME kvinders landsgeneralforsamling
torsdag d. 19. maj 2016 kl. 11-17.30,
på Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg


VIRKSOMME kvinder er dit stærke og mangfoldige netværk, hvor ligesindede mødes.
Sammen giver vi kvinder i selvstændige erhverv optimale betingelser for sund vækst og succes.

Efter generalforsamlingen vil der være indlæg af:
direktør Ane Buch, som vil informere om seneste nyt fra Håndværksrådet og
Marie Louise Pedersen, som driver firmaet Lounge44, vil komme med et indlæg om, hvordan små- og mellemstore virksomheder får mest ud af markedsføringsbudgettet.


Dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning
3. Aflæggelse og godkendelse af regnskab, samt orientering om budget.
4. Valg af formand.
5. Valg af intern revisor.
6. Kontingent, herunder fordelingen mellem landsforeningen og lokalforeningerne.
7. Behandling af indkomne forslag.
8. Fastsættelse af dato for næste års generalforsamling.
9. Eventuelt.

Ad. Pkt. 4: Ann H. Frederiksen er på valg og genopstiller ikke. Anette Laursen stiller op som landsformand.
Ad. Pkt. 5: Telse Risløv er på valg.
Ad. Pkt. 7. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være Landsformanden i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen. 

Generalforsamlingens dagsorden iflg. vedtægter kan ses på hjemmesiden.


PROGRAM:
Kl. 10.00 – 11.00 Ankomst kaffe/te med brød
Kl. 11.00 – 13.00 Generalforsamling.
Kl. 13.00 – 14.30 Frokost inkl. 1 øl/vand.
Kl. 14.30 – 15.15 Generalforsamling fortsat og indlæg ved Ane Buch.
Kl. 15.30 – 16.00 Eftermiddagskaffe med brød.
Kl. 16.00 – 17.25 Indlæg ved Marie Louise Pedersen
Kl. 17.25 - 17.30 Afslutning. Tak for i dag.

Deltagelse i generalforsamlingen samt kaffe, rundstyk, frisk frugt og kage er gratis. Frokost kan forudbestilles til kr. 285,- pr. person inkl. en øl/vand.

Aktive medlemmer har stemmeret, men passive er også meget velkomne.
Husk navneskilt, dagsorden, visitkort og godt humør.

Bindende tilmelding og betaling til lokalafdeling så hurtigt som muligt, dog senest den 4. maj 2016 (pga. helligdagene). Ved tilmelding indbetales beløbet for frokost til konto opgivet af din lokalafdeling.

Ved evt. udeblivelse eller afbud modtaget senere end 7 dage før generalforsamlingen forbeholder vi os ret til at få omkostninger dækket.
Vi glæder os til at se rigtig mange dejlige VIRKSOMME kvinder

På landsledelsens vegne,
Ann H. Frederiksen,
Landsformand
ann@virksommekvinder.dk


Hvordan får små og mellemstore virksomheder mest ud af markedsføringsbudgettet?

Med afsæt i historien om, hvordan hendes egen virksomhed blev til, vil Marie Louise Pedersen, der driver kommunikationsvirksomheden Lounge44, gennemgå nogle basale råd til, hvordan små og mellemstore virksomheder får mest muligt ud af de penge, de har til rådighed til PR, kommunikation og markedsføring. Indlægget vil blive krydret med eksempler fra den virkelige verden samt tips, tricks og tendenser inden for kommunikation i mindre virksomheder.

Marie Louise Pedersen er 41 år, cand.mag. i Dansk og Fransk og har tidligere været bl.a. marketingchef i en luftfartsvirksomhed og kontaktchef i et reklamebureau. Siden 2009 har hun drevet kommunikationsvirksomheden Lounge44, hvor hun hjælper små og mellemstore virksomheder med at få det optimale ud af markedsføringskronerne. Sideløbende arbejder hun som ekstern lektor på Aarhus Universitet og censor på landets øvrige universiteter.


Dato: 
Torsdag, maj 19, 2016 - 10:00 til 17:30
Område: 
Kontakt: 
VK Lokalbestyrelse